»Der findes en del forskning, der viser, at kvinder oplever løn- og karrieremæssige omkostninger, når de får deres første barn. Så det spørgsmål vi rejser er om den her “child penalty” er noget, der gentager sig, når man bliver bedsteforælder,« siger Mette Gørtz, forsker bag studiet og professor i familieøkonomi og arbejdsmarkedsøkonomi ved Københavns Universitet.
Hvorfor bedstemødrene?
En klar tendens viser sig i studiet. Bedstemoren tager den største del af læsset når det kommer til pasning af børnebørn, og når bedstefædre tager del i legen, er bedstemoren typisk også til stede. Mange bedstemødre oplever derfor et økonomisk tab i indkomst, da de går ned i arbejdstid for at kunne aflaste deres børn.
"Det har økonomiske omkostninger i form af, hvad de mister i indkomst, når de supplerer den formelle børnepasning."
Studiet viser, at mens bedstemødrenes indtjening falder, forbliver bedstefædrenes indtjening stort set upåvirket. Det resulterer i en kønsbaseret lønforskel på 10 procent, 10 år efter første barnebarn er født, hvilket blandt andet forværrer deres mulighed for at spare lige så meget op til deres pension som mændene.
»Det har permanente konsekvenser, at man nogle år ikke har kunne arbejde på fuld tryk. Og hvis man så i en lang periode af den sidste del af ens arbejdsliv kun arbejder på reduceret kraft, får man også sparet mindre op til sin pension,« siger Mette Gørtz.
Normer er en forklaring
Kønsnormer spiller en rolle i hele livet og det tyder på at de kan forklare, hvorfor det særligt er bedstemødrene, der påtager sig omsorgsrollen, når familien vokser.
»En del af forklaringen kan ligge i de normer, der knytter sig til kvinderollen. Bedstemødres hjælp bliver måske i højere grad forventet, og de kan have en følelse af ansvar,« siger Mette Gørtz.
Hvad er vejen frem?
Studiet konkluderer, at forebyggelse af løn- og pensionsgabet mellem kvinder og mænd kræver politisk indblanding. Det kræver politikker, som støtter både bedsteforældres og unge forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Derudover vil et større fokus på "børnebørnsstraffen" også kunne bidrage til en bredere anerkendelse af udfordringen og dermed være med til at mindske omkostninger for både mødre og bedstemødre.
Mette Gørtz forklarer, at øremærket barsel og daginstitutioner med gode tilbud kan være med til at udligne kløften mellem kønnene.
