Jeg har aldrig været typen, der venter på, at tingene sker af sig selv. Jeg er hende, der får idéerne og sætter dem i bevægelse. Jeg er vokset op med nogle ting, der har gjort mig ret robust. Det har givet mig evnen til at stå solidt på egne ben, også når vinden blæser.
Min vej til journalistikken har ikke været en lige linje, og det er jeg egentlig ret stolt af. Jeg har samlet på erfaringer fra vidt forskellige verdener, som hver især har givet mig noget unikt med i bagagen.
Hver arbejdsplads har været en øvelse i at forstå nye typer mennesker og miljøer. I restaurationsbranchen lærte jeg at bevare roen, når tempoet var hektisk. Som pædagogmedhjælper styrkede jeg mine relationelle evner og lærte at tage et tungt ansvar. På et telemarketinghold blev jeg forfremmet efter to måneder, fordi jeg turde træde i karakter og stå frem. Som piccoline balancerede jeg mellem opgaver der bestod af daglig tilberedning af hjemmelavet frokost, have det praktiske overblik, og lave spændende grafiske opgaver. Som lektiehjælper var jeg en faglig og mental støtte for børn, der ikke kom fra mange ressourcer. Som kunstnerassistent fik jeg hænderne helt ned i det kreative håndværk - fra de første tanker på værkstedet til den færdige udstilling.
Fælles for det hele er, at jeg altid har kastet mig ind i opgaven med alt, hvad jeg har. De her oplevelser har givet mig en social forståelse, der gør, at jeg i dag kan møde kilder i øjenhøjde, uanset hvem de er.